Royal Unibrew koncernen under Royal Unibrew A/S i Danmark har forpligtet sig til at drive forretning ansvarligt med integritet, ærlighed og gennemsigtighed.
Formålet med denne politik er at fremme en kultur af åbenhed, ansvarlighed og integritet, der hvor vi har indflydelse. Vi opfordrer alle kunder, leverandører, distributører, konsulenter og andre, der handler med os, samt vores egne medarbejdere til at gøre opmærksom på eventuelle bekymringer om uetisk adfærd, ulovlig adfærd eller overtrædelse af vores politikker (f.eks. vores etiske retningslinjer eller Code of Conduct), så vi kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå en sådan adfærd.
Når vi henviser til "vi", "os" eller "vores" i denne politik, henviser vi til alle relevante selskaber i Royal Unibrew koncernen. Du kan finde en liste over alle Royal Unibrews virksomheder og lokationer her:
https://www.royalunibrew.com/about-us/company-structure
Indberetninger foretaget via Whistleblowerportalen håndteres af Royal Unibrew koncernen (Royal Unibrew A/S) i Danmark.
Vi træffer de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe alle rapporterede og dokumenterede overtrædelser.
Indberetning af bekymringer, mistanke eller viden om uetisk adfærd, ulovlig adfærd eller overtrædelse af vores politikker kan ske via vores whistleblowerportal:
Hvis vores medarbejdere får mistanke om eller viden om ulovlig eller uetisk adfærd, opfordrer vi dem til at tale med deres leder, HR-repræsentant eller juridisk afdeling.
For at sikre åben kommunikation giver whistleblowerportalen mulighed for anonym indberetning. Anonyme indberetninger bør indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en grundig undersøgelse af det indberettede. Du kan læse mere om anonym indberetning i whistleblowerportalen.
Det er muligt at indgå i dialog med efterforskeren af sagen og stadigt forblive anonym. Enhver efterfølgende dialog er 100% anonym og er alene baseret på whistleblowerens vilje til at svare på spørgsmål. Efterforskeren modtager kun rapportens ID-nummer, som kan bruges til at kommunikere anonymt under efterforskningen.
Hvis whistlebloweren vælger ikke at være anonym i whistleblowerportalen, respekterer vi whistleblowerens ønske om at være anonym i det omfang, det er muligt. Hvis whistlebloweren har valgt ikke at være anonym, og efterforskningen af de indberettede oplysninger resulterer efterforskning af politiet, kan whistlebloweren dog indkaldes som vidne.
Hvis indberetningen vedrører medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i Royal Unibrew A/S er formanden for revisionsudvalget involveret i forundersøgelsen.
Hvis indberetningen er uden for det område, som whistleblowerportalen kan anvendes til, eller hvis det viser sig indberetningen er klart ubegrundet, slettes den straks fra systemet, og den person, der indsendte indberetningen, vil om muligt blive underrettet.
Hvis indberetningen er begrundet, vil der blive foretaget yderligere undersøgelser. Indberetningen undersøges af et internt undersøgelsesteam - i tæt dialog med whistlebloweren (hvis nødvendigt og muligt). Eksterne konsulenter, f.eks. revisorer eller advokater, kan inddrages i undersøgelsen. Hvis der er begået en strafbar handling, kan politimyndighederne inddrages.
Under efterforskningsprocessen er det før eller siden nødvendigt at underrette de omfattede personer om indberetningen. Denne underretning vil kun blive foretaget, når der ikke er nogen risiko for, at den eller de omfattede personer kan hindre efterforskningen og/eller indsamlingen af bevismateriale.
Indberetningen slettes fra systemet, når det ikke længere er nødvendigt at opbevare den. Alle rapporter behandles fortroligt.
Al indberetning skal ske i god tro. Indberetninger, der indgives i god tro, er beskyttet mod enhver form for repressalier. Det gælder også, hvis indberetningen viser sig at være uberettiget. Hvis en whistleblower mener at have været udsat for repressalier, bør dette indberettes gennem whistleblowerportalen. Enhver medarbejder, der deltager i repressalier, vil blive underlagt disciplinære foranstaltninger, herunder opsigelse af ansættelsesforholdet.
Indberetninger, der indeholder bevidst falske anklager, må ikke indgives. Personer, der bevidst foretager falske indberetninger eller på anden måde misbruger systemet, vil blive underlagt disciplinære foranstaltninger, herunder opsigelse af ansættelse eller andre kontraktforhold.
Whistleblowersystemet drives og vedligeholdes af EQS Group AG, som er en uafhængig IT- og compliancevirksomhed. EQS Group AG har ikke adgang til indberetninger i whistleblowerportalen, da indberetninger behandles krypteret med en krypteringsnøgle som EQS Group AG ikke har adgang til.
EQS Group AG har truffet nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at forhindre, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, går tabt eller beskadiges, og for at forhindre uautoriseret videregivelse eller misbrug af personoplysningerne. Whistleblowersystemet opfylder de strengeste IT-sikkerhedskrav. Hvert år indhentes en revisionsrapport fra en uafhængig revisor, der viser overholdelse af GDPR. En kopi af revisionsrapporten kan downloades her: https://www.eqs.com/
Denne politik er vedtaget af bestyrelsen i Royal Unibrew A/S og gælder for alle selskaber i Royal Unibrew-koncernen.
Politikken og muligheden for at bruge vores whistleblowerportal offentliggøres online på alle vores websteder og kommunikeres internt til alle medarbejdere for at tilskynde medarbejdere og forretningspartnere til at gøre os opmærksomme på forhold omfattet af vores whistleblowerpolitik.
Politikken revideres årligt for at sikre, at den er effektiv og overholder gældende love og regler. Eventuelle nødvendige opdateringer eller revisioner vil blive foretaget i overensstemmelse hermed.