I Royal Unibrew er der rigtig mange muligheder for at finde din nye karriere vej, næsten lige meget hvilken baggrund du har. Men hvorfor egentlig vælge Royal Unibrew som din kommende arbejdsplads. Et par af de gode grunde til det, kan du læse nærmere om her i dette lille uddrag af udtalelser fra et par af vores mere end 4.500 medarbejdere.
Director IT Operations and Cyber Security - Danmark
Mit navn er Matias Stuven, jeg er 52 og jeg har været i Royal Unibrew siden 2023 Jeg er Director for Infrastructure & Cybersecurity og har ansvaret for alle PC’ere, netværk, cloud og klassiske servere, men først og fremmest arbejder jeg sammen med et fantastisk team af medarbejdere og kolleger om at sikre og udvikle RU’s IT platform.
Mine arbejdsopgaver
Royal Unibrew er i rivende udvikling og det er mit team, der er frontløberne i denne teknologiske udvikling, da vi er med fra starten når vi udvider vores forretning i nye markeder. Hvis ikke cybersikkerheden, netværket, servermiljøet og PC’en er på plads fra starten, er der ingen forretningssystemer der fungerer – vi er fundamentet. Hos Royal Unibrew får jeg ret vide rammer for alt det jeg gerne vil, og hvis jeg har styr på fakta og værdi, får jeg sjældent nej til at gennemføre forandringer.
Customer Operational Manager, Ontrade - Danmark
Jeg hedder Pernille Sommer og har været ansat i Royal Unibrew af 2 omgange. Første gang i 1995 – 1999, hvor jeg startede som elev og blev ansat efter endt uddannelse, som shippingassistent. Dengang hed det Bryggerigruppen. Anden omgang er fra 2010, hvor jeg startede primært med Off trade og Grønland og en lille del af on trade. De seneste mange år har jeg kun arbejdet med salg i ontrade. Jeg startede som Key Account Manager assistent og blev siden hen teamleder og i 2019 blev jeg Customer Operational Manager for on trade salgssupport. Vi sidder 6 i mit team fordelt i Faxe og i Horsens.
Mine arbejdsopgaver
Jeg arbejder med salg og support inden for On Trade og har ansvaret for 5 medarbejdere heriblandt en elev, som alle arbejder tæt sammen med vores distriktschefer, Craft specialister, event managers og key account managers. Vores fokus er, at optimere vores daglige processer og systemer, håndtere og overholde alle samarbejdsaftaler, sikre korrekt stamdata samt levere den bedst mulige service til vores field force-team. Derudover er jeg løbende involveret i projekter på tværs af organisationen og arbejder derfor tæt sammen med andre afdelinger i huset.
Marketing Manager – Canada
Mit navn er Rasmus Fladberg, jeg er 33 år, og jeg har været ansat i Royal Unibrew siden April, 2020.
Jeg startede i RU som International Brand Manager, og har i godt 3,5 år haft P&L ansvaret for RU’s internationale brand porteføljer med skiftende brand ansvarsområder indenfor øl/cider/RTD/energi/vand. Herefter er jeg blevet jeg udstationeret i Toronto, Canada, som Marketing Manager for en af vores nyeste medlemmer af RU-familien, Amsterdam Brewery. En super spændende mulighed både professionelt i transitionen efter opkøbet af Amsterdam såvel som privat sammen med min hustru.
Hos RU arbejder jeg med marketing og at udvikle stærke brands samt resultater i tæt fællesskab med de kommercielle teams og partnerskaber.
Som del af Royal Unibrew vil du opleve vores kultur på nærmeste hold og vi håber du vil kunne nikke genkendende til dette:
Positiv kultur
• Vi er optimistiske og stolte af vores mål, ansvar og resultater.
• Vi fejrer succeser og skaber en munter og uhøjtidelig arbejdsdag.
Inkluderende kultur
• Sammen løfter vi i flok og værdsætter diversitet.
• Alle skal føle sig uundværlige og værdsatte i hverdagen.
Udviklende kultur
• Vi prioriterer læring, feedback og innovation.
• Individuel udvikling og vækst er kernen i vores tilgang.
Mennesket i fokus
• Vi tilpasser os medarbejdernes behov og skaber trivsel; omsorg er en selvfølge.
• Balance mellem arbejde og fritid er en naturlig del af vores kultur.