Siden 2010 har Tivoli og Royal Unibrew samarbejdet om at skabe oplevelser for de millioner af gæster, der hvert år besøger Tivoli.
Samarbejdet har gennem årene udviklet sig i takt med Tivolis ambitioner og favner i dag også udviklingen af koncepter og oplevelser, der er med til at sætte sit præg på gæsteoplevelsen i Haven.

Musikken spiller
Musikken er en del af Tivolis identitet og et centralt fokusområde i samarbejdet mellem Royal Unibrew og Tivoli. Ølbrandet Royal er hovedpartner for Fredagsrock og bygger videre på et engagement, der går tilbage til 2010. Samarbejdet omfatter også blandt andet LørdagsHits, og sammen arbejder parterne for at udvikle og styrke nogle af Tivolis største musikoplevelser.
Mad og drikke i samspil
Restauranter og spisesteder er en vigtig del af gæsteoplevelsen i Tivoli. Royal Unibrew og Tivoli deler et stærkt fokus på smagsoplevelser, hvor mad og drikke tænkes tæt sammen som en samlet oplevelse. Tivolis madscene spænder fra uformelle spisesteder til gastronomi i særklasse, og samarbejdet omfatter både udvikling af produkter og koncepter, der styrker samspillet mellem mad og drikke.
Tivoli Gylden er blandt de produkter, der er udviklet som en del af samarbejdet mellem Tivoli og Royal Unibrew. Derudover driver Tivoli også Anarkist Bar, hvor gæster kan udforske specialøl fra Royal Unibrews craft-univers og mindre lokale bryggerier i samspil med et uformelt madkoncept.
Plads til alkoholfrie valg
Royal Unibrew og Tivoli arbejder løbende med at udvikle og styrke udbuddet af alkoholfrie og alkohollette drikkevarer som en naturlig del af gæsternes valgmuligheder. Ambitionen er at tilbyde et bredt udvalg af kvalitetsdrikkevarer med og uden alkohol, så gæsterne kan vælge det, der passer bedst til smag, selskab og anledning. I Tivoli er der plads til valgfrihed.
Fakta om samarbejdet
Partnerskabet mellem Royal Unibrew og Smukfest er Danmarks nok længstvarende i festivalbranchen med rødder tilbage til den allerførste Skanderborg Musikfestival og små, buttede Faxe-flasker i 1980. Gennem mere end fire årtier har samarbejdet udviklet sig i takt med festivalen. Sammen har vi udviklet kreative koncepter og fundet løsninger med en fælles ambition om at bidrage til festen, fællesskabet og oplevelsen. Samarbejdet kan ikke bare smages i barerne, men også mærkes på pladserne rundt i bøgeskoven og i de mange detaljer, der år efter år får festivalen til at hænge sammen.

Et samarbejde drevet af bredde og udvikling
Både Smukfest og Royal Unibrew sætter en ære i at tilbyde noget for enhver smag, og netop det er en del af magien bag det langvarige samarbejde. I dag er Royal Unibrew ikke bare ølpartner, men multi-beverage-leverandør til Smukfest på tværs af drikkevarekategorier.
”Royal Unibrews mange brands og store muskler betyder, at vi har masser af udviklingsmuligheder hos Smukfest. Et partnerskab er svært, hvis det sætter for mange begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre. Der synes jeg, vi har rigtig højt til loftet i samarbejdet med Royal Unibrew,” siger Kasper Sandfeldt Bjergbæk, direktør i Smukfest.
Royal Unibrews engagement i Smukfest spænder bredt og omfatter både gæsteoplevelser, innovation og projekter udover festivalen. Hvert år præsenterer parterne noget nyt sammen i et forsøg på at gå forrest og finde løsninger, som andre i branchen kan inspireres af.
”Siden 1980 har vores samarbejde med Smukfest været drevet af nysgerrighed, udvikling og lysten til at skabe nye oplevelser for gæsterne. Sammen har vi gjort hundredvis af idéer til virkelighed gennem årene,
og det siger noget om styrken i samarbejdet, at vi efter næsten et halvt århundrede stadig finder på nyt sammen – til glæde for de mange mennesker, der kommer for at opleve den særlige Smukfest-ånd i skoven,” siger Louise Palsten, landechef i Royal Unibrew.
Gennem årene har Royal Unibrew og Smukfest skabt et væld af koncepter, der er blevet en del af festivalens særpræg. Royal Unibrew står bag en række legendariske barer i skoven, herunder ”Royal Wunderbar” med den ikoniske fadølshane, specialøl-baren ”Humlen”, 90’er-universet ”90’eren” og ”Thor Hill” – et nostalgisk nik i retning af Randers.
Samarbejdet har dog ikke kun sat sit præg på festivalens barer. En af de største branding-succeser i partnerskabets historie er overnatningskonceptet ”CanSleep” – en forvokset øldåse i to etager, hvor festivalgæster kan tilbringe natten. De karakteristiske dåser opstilles i sixpack-formationer og har siden lanceringen i 2005 været blandt Smukfests mest populære og genkendelige overnatningsformer.