Privatlivspolitik

Hvis du er leverandør eller samarbejdspartner

Formålet med vores behandling af dine oplysninger, når du er leverandør eller samarbejdspartner, er, at vi kan administrere det løbende samhandels- eller samarbejdsforhold, herunder kontraktstyring, samt til at sikre effektiv kommunikation med dig.

Hvis du er direkte part i kontrakten (fx hvis du er en enkeltmandsvirksomhed), er vores retlige grundlag for behandlingen af dine oplysninger, at vi kan opfylde en kontrakt med dig som leverandør eller samarbejdspartner, jf. databeskyttelsesforordningens, artikel 6, stk. 1 litra b. I øvrige tilfælde behandler vi dine personoplysninger på baggrund af vores legitime interesse i at varetage vores rettigheder og forpligtelser i henhold til de aftaler mv., som vi har indgået med den virksomhed, du er ansat hos, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Herudover behandler vi dine oplysninger til at:

  • sikre kvalitet samt føre kontrol med vores leverandørkæde, herunder for at sikre overholdelse af grundlæggende rettigheder samt bekæmpelse af kriminalitet
  • gennemføre interne analyser og rapportering samt træning af vores medarbejdere og konsulenter

Vores retlige grundlag for denne behandling er at forfølge vores legitime interesse i ovenstående formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vi registrerer i den sammenhæng vores korrespondance med dig til dokumentation til opfyldelse af formålene.

De oplysninger vi behandler

Vi kan behandle følgende oplysninger om dig som leverandør eller samarbejdspartner:

  • Kontaktoplysninger: f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, postnummer, kundenr., initialer
  • Arbejdsrelaterede oplysninger: f.eks. titel, stilling, arbejdssted
  • Finansielle oplysninger, såsom betalingsbetingelser, detaljer om bankkonto og kreditværdighed
  • It-relaterede oplysninger, såsom bruger-id, log-in-detaljer samt data og logninger om din anvendelse af vores hjemmesider

Opbevaring af dine oplysninger

Som udgangspunkt opbevarer vi dine oplysninger så længe vi har et samarbejde og i en periode efter samarbejdets afslutning med henblik på at overholde gældende lovgivning, herunder bogføringslovgivningen i de lande, hvor vi opererer. Oplysningerne kan dog behandles og opbevares længere i anonymiseret form.