
Tivoli København
Fredagsrock er blevet Økologisk
Den 1. juni skiftede Tivoli fra konventionel øl til Royal Økologisk. Skiftet understøtter en del af en større plan, der blandt andet handler om større fokus på råvarer, kvalitet, økologi og bæredygtighed.
Som det første prøvesmagte udvalgte medarbejdere Royal Økologisk, og tilbagemeldingerne derfra var entydigt positive: Den smager rigtig godt. Det er en god øl med et godt udtryk – og ovenikøbet økologisk – hvilket i sig selv er noget, som gæsterne værdsætter.
Royal Økologisk er en del af gæsternes samlede oplevelse ved Fredagsrock. Det skal bare være i orden, og reaktionen i forbindelse med skiftet har da også været positiv. Den overordnede tilfredshed med mad og drikke er steget markant over de senere år grundet de tiltag, der er taget for at løfte kvaliteten.
“Royal Unibrew er en seriøs og loyal samarbejdspartner. Vi vil gerne hinanden, og samarbejder om at være enten firstmover eller verdens hurtigste nr. to.”
For Tivoli er innovation og fornyelse vigtige parametre. Selvfølgelig deler vi ikke alle forretningshemmeligheder med hinanden, men Royal Unibrew og vi har en god, realistisk dialog om at udnytte hinandens kompetencer til nye og spændende tiltag. Craft beer serien Tivoli Brew – og Tivolis-jubilæumsøl Cuvée Carstensen – er seneste eksempler på, hvordan vi sammen skaber værdi.
“Vi er rigtig glade for den udvikling, som bryggeriet har været igennem på craft beer. Det giver en masse muligheder overfor vores gæster, som har forskellige behov og ønsker. I næste uge sender vi en busfuld medarbejdere til Royal Unibrews mikrobryggeri – Anarkist Beer and Food Lab – for at lære om brygproces, råvarer og hvordan øl og mad kan matches.”

General Manager. Food & Beverage
- Tivoli i København er Danmarks største turistattraktion
- Haven har cirka 60 salgssteder, hvoraf 35 er ejet og drevet af Tivoli selv
- Der drikkes op mod 15.000 liter Royal Økologisk til Fredagsrock
- Kunde hos Royal Unibrew siden 2010