Heineken® blev grundlagt i 1864 i Amsterdam af Gerard Adriaan Heineken og har siden udviklet sig til et af verdens største bryggerier.
Heineken® er kendt for sin karakteristiske grønne flaske og røde stjerne, og bryggeriet har altid lagt vægt på kvalitet og innovation. Heineken® var blandt de første bryggerier til at bruge en ren gærstamme, A-gæren, hvilket bidrog til den unikke smag.
Gennem årene har Heineken® opbygget en stærk global tilstedeværelse og markedsføres i mere end 190 lande. Heineken® er også kendt for sit engagement i sporten og musikken med globale sponsorater, herunder UEFA Champions League, som Heineken® har sponsoreret siden 1994 & Formel 1. Derudover, så engagerer Heineken® sig også inden for musikkens verden, hvor særligt elektronisk musik er i fokus.
Heineken® har også lanceret initiativer for ansvarligt alkoholforbrug og lancerede i 2017 Heineken® 0.0, der er i dag verdens bedst sælgende alkoholfrie øl.