Royal Unibrew in brief

Royal Unibrew is a leading regional multi-beverage company with strong local brand portfolios in our main markets in the Nordic region, the Baltic countries, Italy, France and Canada. In addition, our products are sold in more than 70 countries in the rest of the world. 

We strive to offer our customers a broad portfolio of high-quality beverages, which accommodates our consumers’ demands across a wide range of categories, including beer, malt beverages, soft drinks, energy drinks, cider/RTD, juice, water, wine and spirits.

Our business is based on a solid foundation of strong local brands. As for Northern Europe, our local brands are accompanied by well-known international brands on license (PepsiCo and Heineken) and trading goods (e.g., Diageo), whereas for Canada it is a mix of our own brands and agency brands.

We want to be THE PREFERRED CHOICE as local beverage partner that challenge the status quo by doing better every day in a fun, agile and sustainable way, creating good and enjoyable moments for our consumers.

Vil du læse mere om Royal Unibrew så besøg royalunibrew.com.

Hvem er Royal Unibrew (Nordic)

Vi gør vores bedste for at bidrage til de gode øjeblikke

Royal Unibrew hviler på mange års dansk bryggeritradition. Vi har en stærk lokal forankring, og er i dag Danmarks 2. største bryggerikoncern. Vi er stolte over vores rødder, og producerer derfor mere end 400 forskellige produkter i Danmark på to moderne bryggerier i henholdsvis Faxe og Odense.

Vi er stolte af vores produkter, vores kunderelationer og vores dedikerede fokus på forbrugerne. Royal Unibrew var det første større bryggeri i Danmark, som introducerede økologisk øl – et godt eksempel på vores søgen efter nye produkter, nye smagsvarianter eller nye produktionsmetoder. Vi insisterer på at flytte grænserne i vores branche, hvad enten det drejer sig om at uddanne certificerede ølsommeliers, åbne et mikrobryggeri eller køre intensiv træning i at servere drikkevarerne rigtigt.

Hos Royal Unibrew ønsker vi et samarbejde og partnerskab med den moderne forbruger. Deres succes er vores succes. Vi investerer i relationer, fordi mennesker for ofte fokuserer på målet, og glemmer at være tilstede på vejen dertil. Det gode øjeblik skabes oftest i fællesskab, og det er grunden til, at vi er dybt engagerede i musik, sport og kultur.

Arven efter vores stiftere, der går helt tilbage til 1856, lever i bedste velgående og holdes i live af alle ansatte på Royal Unibrew. Vi er meget interesserede i kvalitet, ansvarlighed og innovation og vil fortsætte med at være kreative i en søgen efter fornyelse og anderledes tænkning. Vi vil udfordre os selv og branchen som helhed.

Vi lever og ånder for håndværket, de gode produkter og vores partnerskab med forbrugerne. Vi vil bidrage til de gode øjeblikke, og gør vores allerbedste dertil.

FAXE-FONDEN

Faxe-Fonden uddeler årligt legater til hjælp til tidligere medarbejdere, som nu er pensionister eller disses efterladte ægtefæller eller uforsørgede børn. Derudover uddeles legater til uddannelseshjælp til børn af medarbejdere, der er eller har været ansat i minimum 1 sammenhængende år på Faxe Bryggeri.

Der vil være mulighed for at søge et legat igen i efteråret 2024.

Fondsbestyrelsen

CO2 neutralitet

Et klimavenligt valg

Det er naturen, der har skabt det krystalklare Egekilde-mineralvand. Derfor er det ikke bare vigtigt for os, at Egekilde findes i fremtiden – det er også vigtigt for os at vise miljøet den respekt det fortjener, ved at værne om det.

Egekilde er allerede et mærke, der har stor fokus på naturen, og med vores CO2-neutralitet har vi valgt at tage endnu mere ansvar for fremtiden. Derfor arbejder vi målrettet på at mindske vores ressourceforbrug og klimapåvirkninger ved at optimere, genbruge og reducere på produktions-, transport- og emballageområderne. Vi tror på, at hvis alle handler med omtanke i hverdagen, vil det samlet set have stor effekt. For eksempel kan du ved at vælge Egekilde sikre, at du ikke belaster klimaet, når du drikker vand på flaske.

 

CO2-NEUTRALITET

At være CO2-neutral betyder, at CO2-regnskabet skal gå i nul. Vi producerer med omtanke og har forpligtet os til at reducere vores ressourceforbrug. Det betyder, at vi konstant har fokus på at sænke udledningen af drivhusgasser (bl.a. CO2) i hele processen – fra den rene naturkraft hentes op fra Egekilde og tappes direkte på flasken til den pakkes, transporteres og lander på hylderne i butikkerne.

Med andre ord, måler og mindsker vi Egekildes samlede CO2-aftryk, også kaldet Carbon Footprint, mest muligt.

Derudover skaber vi balance i CO2-regnskabet via CO2-kreditter for den CO2, som vi belaster miljøet med. Helt konkret finansierer vi miljørigtig energi, der kompenserer for vores CO2-udledning.

 

KLIMAVENLIG EGEKILDE

Med vores CO2-neutralitet er Egekilde blevet mere klimavenlig. Ikke bare i vores tankegang, men også i måden, vi ser ud på. Vi siger ikke, at Egekilde er bedre for miljøet end vand fra hanen. Men ønsker du en kold, velsmagende mineralvand på farten – med eller uden brus og smag – har du mulighed for at tage hensyn til miljøet og vælge rent og krystalklart vand fra en dansk kilde. Vores klimavenlighed har vi markeret med et klimavenligt stempel på alle Egekildes flasker.

 

SPØRGSMÅL OG SVAR

Hvorfor er Egekilde CO2-neutral?
Naturen er det vigtigste, vi har. Derfor har vi gjort Egekilde CO2-neutral. Det giver os samtidig mulighed for at imødekomme efterspørgslen på miljøvenlige produkter og gøre det nemt for dig at nyde en mineralvand med omtanke for miljøet.

Hvad betyder det, at Egekilde er CO2-neutral?
At være CO2-neutral betyder, at alle drivhusgasser reduceres til nul. Royal Unibrew, der ejer Egekilde, forpligter sig løbende til at reducere egen CO2-udledning i produktionen af Egekilde. Den CO2, som stadig anvendes, kompenserer vi for via investeringer i miljørigtige energiprojekter.

Hvad er CO2-kreditter?
Som virksomhed kan man kompensere for sin CO2-udledning ved at købe CO2-kreditter, der sikrer en tilsvarende CO2-reduktion et andet sted i verden. Egekilde investerer i vindmølleparker i Taiwan og kompenserer derved for CO2-udledningen gennem kreditter, der er verificeret efter den højeste kvalitetsmærkning, Gold Standard.

Hvad går Egekildes reduktionsprojekt i Taiwan ud på?
Egekilde investerer i et vedvarende energiprojekt i Taiwan, som hedder InfraVest Changbin and Taichung bundled Wind Farms Project. Projektet er fra det frivillige marked og er godkendt af Gold Standard. Projektet er etableret i 2007 og består af to store vindmølleparker i Taiwan med i alt 62 stk. 2,3 MW vindmøller, der leverer grøn strøm, som svarer til 110.000 husholdningers årlige elforbrug.

Hvad er Carbon Footprint?
Carbon Footprint er et begreb, som dækker virksomhedens udledning af CO2. Carbon Footprint bliver typisk opgjort i ton og indeholder alle de virksomhedsaktiviteter, som medfører et CO2-udslip, f.eks. emballage, produktion og transport. I samarbejde med rådgivningsvirksomheden COWI har Egekilde fået beregnet sit CO2-aftryk. Beregningerne dækker hele livscyklussen, fra udvinding af råstoffer, produktion af emballage, smagsstoffer osv. til transport og bortskaffelse af emballage. Beregningerne har også taget alle aktiviteter med, f.eks. oppumpning af vand fra Egekilden, transport til Royal Unibrew i Faxe, tapning og transport til detailhandlen.

Hvor meget CO2 sparer Egekildes initiativer verden?
Konkret spares der cirka 3.500 ton CO2-udledning om året. Det giver et lille, men ikke ubetydeligt bidrag til at reducere den samlede CO2-udledning.

Er det dokumenteret, at Egekilde er CO2-neutral?
Ja, Egekilde er dokumenteret neutral. Vi arbejder sammen med rådgivningsvirksomheden COWI, som har udarbejdet CO2-planen for Egekilde, og som sikrer, at kravene til CO2-neutralitet overholdes. Du kan læse dokumentationerne fra COWI her på sitet.

Hvordan kan jeg se, at Egekilde er CO2-neutral?
For at sikre at det er nemt at foretage et klimavenligt valg, har alle vores Egekilde-varianter fået vores nye CO2-neutral-stempel. Det er et certifikat, der garanterer, at din Egekilde er CO2-neutral – verificeret af rådgivningsvirksomheden COWI A/S.

Er hele Egekilde-serien CO2-neutral?
Ja, alle vores mineralvand er CO2-neutrale – det er markeret på alle vores flasker med et CO2-neutral-stempel.

Hvad belaster klimaet mest? Flaskevand eller postevand?
Det er mere rimeligt at sammenligne Egekilde med andre mineralvand og læskedrikke, og her hører Egekilde til i den absolut bedste ende. Egekilde er ikke bedre for miljøet end vand fra hanen, men vi tilbyder forbrugerne et nemt alternativ, når de er på farten, hvor de har muligheden for at vælge vand, som en tørstslukker på lige fod med andre læskedrikke som f.eks. sodavand og juice.

 

KILDEN

Egekilde har sit udspring dybt nede under de gamle egetræer i skoven på Sydsjælland. Kildens rene krystalklare vand er nænsomt renset ved en århundredelang filtrering gennem områdets kalkholdige undergrund, der er cirka 63 millioner år gammel.

Nyd den friske, uspolerede smag af vand direkte fra kilden i skoven. Det er ren naturkraft.

Mineralvand er ikke bare mineralvand

Ikke alle vand har lov til at kalde sig for naturligt mineralvand. Man skal godkendes af myndighederne og opfylde en lang række krav. Her er nogle af de vigtigste krav:

  • De geologiske og hydrologiske forhold omkring kilden skal være beskrevet.
  • Kilden skal være beskyttet mod enhver form for forurening.
  • Vandets naturlige mineraler, temperatur og pH skal være konstante over tid.
  • Indholdet af de karakteristiske mineraler skal fremgå af mærkningen.